Begravelse N

Prinsens Musikkorps tog afsked med Prins Henrik

Fredag den 16. februar var Prinsens Musikkorps med til at tage afsked med Prins Henrik, da Prinsens båre blev transporteret fra Amalienborg til Christiansborg Slotskirke i København.

Denne sidste rejse blev fuldt af tusindvis af danskere, og de, der havde valgt at sige et sidste farvel ved Christiansborg Slotskirke kunne høre Prinsens Musikkorps spille Hartmanns ‘Sørgemarch ved Thorvaldsens bisættelse’, da rustvognen trak op ved kirken.

– Det var en stor ære at sige et sidste farvel til Prinsen. Der var en meget højtidlig og smuk stemming ved kirken, siger Prinsens Musikkorps’ orkesterchef, Leo Petersen.

Prins Henrik var i øvrigt tidligere æresregimentchef ved Prinsens Livregiment, æresregimentchef ved Jydske Dragonregiment og ærespræsident for Prinsens Livregiments Soldaterforening.

Deltager ved mindehøjtidelighed

Tirsdag den 20. februar deltog Prinsens Musikkorps ved en mindehøjtidelighed i Viborg Domkirken.

Musikkorpset spillede fra klokken 16.15. Selve højtideligheden begyndte klokken 16.30 og var cirka en halv time. Som postludium spillede Prinsens Musikkorps Hans Kongelige Højhed Prins Henriks Honnørmarch, der blev skrevet til prinsen i 1967.

Der blev desuden fremlagt en Kondolencebog, som alle kunne  skrive en sidste hilsen i i før og efter mindehøjtideligheden.

Biskop Henrik Stubkjær var liturg ved mindehøjtideligheden.