9. februar 2012 - Verdensberømt finsk dirigent gæstedirigerer Prinsens Musikkorps

Jorma Panula og Prinsens Musikkorps

Fredag 30. marts 2012 kl. 19.30 Lille Sal

 

http://burl.dk/o5icst (billetter til ½ pris!)

 

 

Jorma Juhani Panula blev født i 1930 i Kauhajoki, Ostrobathnia, Finland. Begge hans forældre var musikalsk begavede. Hans far var en meget dygtig violinist og hans mor en dygtig pianist, og også brødrene Jormas Timo og Mauno var musikalsk anlagte. Sammen med sine brødre dannede Jorma således et lille familie orkester, hvor Jorma spillede violin og Timo og Mauno henholdsvis cello og klarinet.


Den egentlige musikalske uddannelse blev påbegyndt i 1948 på kirkemusikalsk afdeling ved Sibelius Akademiet i Helsinki. Her tog han en organistuddannelse, som han byggede videre på, da han, efter end uddannelse i Finland, rejste til Danmark, hvor han studerede hos den legendariske danske komponist og organist, Finn Vederø.

 

Jorma Panula største interesse viste sig dog hurtigt at være det store, klassiske orkester; han ville dirigere. Han havde med jævne mellemrum dirigeret sin fars orkester i Finland. Nu ville han lære faget fra bunden, og derfor begyndte han at studere direktion ved Sibelius Akademiet i Helsinki. Først hos den berømte professor Leo Funtek og senere hos bl.a. Dean Dixon fra Lund i Sverige og hos Franco Ferrara i Hilversum i Holland.

 

De første spæde skridt som dirigent blev taget på små provinsteatre i Finland, men hans ry som en bragende dygtig dirigent fandt hurtigt vej til de store, veletablerede finske orkestre, og snart var han ansat som dirigent ved den Nationale Finske Opera, og i 1963 flyttede Jorma Panula så til Turku, hvor han blev chefdirigent for byens symfoniorkester.

 

Musiklivet i Turku fik - som det havde været tilfælde på teatrene og i koncertsalene i Finland - et gevaldigt løft med ankomsten af Jorma Panula som dirigent. Der begyndte at komme flere folk til koncerterne og den klassiske musik oplevede en fremgang, som ikke var set før.

 

I 1965 overtog Jorma Panula Helsinki Philharmonic Orchestra, med hvem han i de følgende år spillede alle Mahler og Bruckners symfonier, de fleste af Stravinsky og Shostakovich' og dirigerede en række uropførelser af ny musik fra hele verden. Det var i den periode, at den klassiske verden for alvor fik øjnene op for Jorma Panulas musikalske og dirigentmæssige kvaliteter.

 

Derfor begyndte det - naturligt nok - at strømme ind med forespørgsler på at få Jorma Panula ud som gæstedirigent. Han blev bl.a. engageret ved Aarhus Symfoniorkester og ved Helsingborg Symfoniorkester i Sverige, og inden længe var hele Skandinavien bekendt med hans arbejde. I den periode havde han lange musikalske samarbejder med bl.a. Leonid Kogan, Vladimir Ashkenazy og Yehudi Menuhin.

Jorma Panula - der ofte bærer nationaldragten fra ​​Ostrobathnia regionen i Finland er siden da også blevet verdensberømt for sin evne til at undervise ledere og andre dirigenter. Han er blevet kaldt maestro over maestros og manden, der former maestros. Han var professor ved Sibelius Akademiet i 20 år fra 1973, hvor store dirigenter som studerede under kyndig vejledning af den fantastiske finske maestro.


Han er berømt verden over for sine master-classes. Musikere og dirigenter nyder godt af Jorma Panulas fantastiske musikalske univers, og han rejser stadig - trods sin forholdsvis høje alder - rundt i hele verden for at undervise den næste generation at dygtige musikere og dirigenter.

Det er ofte sagt, at Jorma Panula underviser uden nogen egentlig metode. Det er selvfølgelig en sandhed med modifikationer, for sandheden er, at Jorma Panulas filosofi er, at hver studerende, efter at lært grundprincipperne i musikken og i direktionen, skal finde sin egen måde at musicere og dirigere på.

 

Programmet ved koncerten i Lille Sal i Musikhuset i Aarhus den 30. marts kl. 19.30 er som følger:

 

Titel

Komponist

Arrangør

Finlandia

Jean Sibelius

 

A requiem in our time:

Hymnus

Credo et dupito

Dies Irae

Lacrymosa

Einojuhaani Rautaavara

 

Sång til Lotta

Jan Sandström

Brian Bindner

Divertimento for Brass & Percussion, op 47:

Allegro

Andante sostenuto

Allegro

Trygve Madsen

 

Concerto for brass op. 157:

Allegro

Andante Vivace

Vagn Holmboe

 

Koncertvals

Thorvald Hansen

Erik Hammerbak

Bryllup på Trollhaugen

Edvard Grieg

 

Suite no 3 for Brass & Percussion:

Moderato

Vivace con spirit

Adagio - Piu mosso - Jubiloso

Christer Danielsson

 

 

 

 


« Tilbage