Trompet/cornet

Gert glæder sig til ekstraordinær koncert med energibundt

Gennem de seneste 15 år har Harald Haugaard etableret sig som en af Danmarks fineste violinister, mens Helene Blum har bjergtaget mange tilhørere over hele verden med sin klare stemme og sit rene udtryk. Det er blandt grundene til, at trompetist i Prinsens Musikkorps Gert Skovlod Hattesen er blandt de, der glæder sig til næste række i af koncerter i Salling Bank Master Series.

Her er nemlig netop Harald Haugaard og Helene Blum Ensemble solister.

– Harald Haugaard er et kæmpe energibundt på scenen, og Helene Blum synger bare fantastisk dejligt, siger han.

“Krig og kærlighed”

”Krig og Kærlighed” er den overordnede titel for koncerten med Harald Haugaard og Helene Blum Ensemble samt Prinsens Musikkorps, og publikum vil blandt andet kunne nyde fortolkninger af Carl Nielsens musik samt musik fra 1864.

– Forbinder man folk med folkedanserdragter, så bliver man skuffet. Harald Haugaard er nemlig en helt unik musiker, der formår at blande forskellige stilarter som folk, jazz og klassisk og så skabe sit helt eget musikalske univers, forklarer Gert Skovlod Hattesen og tilføjer, at publikum til gengæld godt kan forvente en tryllebindende koncert med nye musikalske oplevelser.

Du kan få en smagsprøve på Harald Haugaard og Helene Blum Ensembles fantastiske kunnen her: