image3

Et levende orkester

Det kan godt være, at Prinsens Musikkorps kan finde ud af at marchere i takt, men et stift bekendtskab er musikkorpset ingenlunde.

Prinsens Musikkorps er et af Forsvarets tre fuldtidsprofessionelle musikkorps, og orkesteret er kendt for sin store musikalske spændvidde, der strækker sig fra alt mellem pop til pompøse marcher. Orkesteret har til huse på Skive Kaserne.

Prinsens Musikkorps består af 16 musikere, og rygtet om messingorkesterets mange kvaliteter har for længst bredt sig i musikkens verden. Musikkorpset har således optrådt med en perlerække af store kunstnere.