1902, Ved Garnisonsskolen

1842

Ved Hærordningen af 1842 bliver den militære struktur ændret. Den taktiske vægt bliver lagt på fire brigader, som hver består af et antal bataljoner; de gamle regimenter med de maleriske navne forsvinder, og med udgangspunkt i dem danner man de nye bataljoner i nummerrækkefølge.

 Det, der først hed Ebersteins regiment og senere Prins Frederiks regiment, bliver til 6. bataljon under 2. brigade. Musikkorpset bliver imidlertid nu underlagt brigaden, og Bataljonen beholder kun otte piber og ottetrommer.

1865

I foråret 1865 rykker 6. og 8. bataljon med hvert sit musikkorps, ind i deres nye garnison, Viborg.

De kommende år bliver en række musikkorps nedlagt eller svinder i størrelsen. I stedet for 16 musikere skal musikkorpsene nu bestå af ni musikere.

Det bliver musikken imidlertid ikke ringere af i de forskellige garnisonsbyer og således heller ikke i Viborg. Her bliver musikkorpsene fra de to bataljoner nemlig ofte slået sammen, og samlet har de dermed fortsat fuld besætning.

Femten år senere fusionerer de to musikkorps formelt. De hører nu under et regiment.

1945, Randers
1945, Randers
1942, Trompeterkorpset
1945, 29. Aug, Nyborg
1945, 3. Jul.: Gl. Tromper Fejrer 80 års-dag
1945, Viborg 4. Jun
1945, Randers1942, Trompeterkorpset1945, 29. Aug, Nyborg1945, 3. Jul.: Gl. Tromper Fejrer 80 års-dag1945, Viborg 4. Jun

1941

Når de danske gader i begyndelsen af 1940’erne genlyder af toner fra musikere, som marcherer, så er det store tyske musikkorps, der er på farten.

Danmark er besat og har i øvrigt nedlagt sine musikkorps i 1932. Det bliver der nu lavet om på. I 1941 bliver fire musikkorps genoprettet, herunder musikkorpset i Viborg, det senere Prinsens Musikkorps.

Besættelsesmagten har imidlertid indkvarteret sig på kasernen i Viborg. Derfor rykker musikkorpset til Randers.

Genoprettelsen af de fire musikkorps bliver fejret med en stor fælleskoncert i Fælledparken i København, hvor 50.000 borgere byder militærmusikken velkommen tilbage.

Henrik Vagn Christensen høj opløsning. Fotograf Henrik Stenberg

2003

Efter længere tids arbejde får Prinsens Musikkorps ændret sin struktur, således at orkesteret får en orkesterchef med ansvar for det administrative samt en kunstnerisk leder med ansvar for orkesterets kunstneriske udvikling.

Første kunstneriske leder bliver dirigent Henrik Vagn Christensen. Strukturen markerer, at en ny æra begynder for Prinsens Musikkorps. Orkesteret er fortsat en del af Forsvaret og sikrer musikken her, men nu begynder orkesteret for alvor at rykke sig kunstnerisk.

Der bliver i højere grad hentet inspiration udefra. Personligheder som eksempelvis Ib Glindemann tager orkesteret under kærlig behandling, og der bliver hele tiden lagt nye lag på musik og klang.

2009

Jesper Juul er i dag messingprofessor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. I 2009 bliver han kunstnerisk leder af Prinsens Musikkorps. Et orkester, som han fortsat er gæstedirigent hos.

(Du kan  høre Jesper Juul og Prinsens Musikkorps optræde sammen i klippet til højre)

Ole Edvard Antonsen

Ole Edvard Antonsen, ny kunstnerisk leder af Prinsens Musikkorps

2017

Prinsens Musikkorps optræder nu med en stribe af populære solister.

Ud over at betjene Kongehuset og Forsvaret turnerer orkesteret rundt med sine populære nytårskoncerter, der hvert år tiltrækker flere tusinde publikummer.

Orkesteret holder fortsat liv i historien og traditionerne, men har også formået at forny sig og er blevet kendt for sin store musikalske bredde, der spænder fra klassiske værker til jazz, marcher og popmusik.

I 2017 tiltræder den norske verdensstjerne Ole Edvard Antonsen stillingen som kunstnerisk leder for Prinsens Musikkorps. Han er blandt andet med til at lancere “Salling Bank Master Series”.